Undervisning og optræden med dans fra alverdens lande
Global Kidz er et projekt rettet børn og unge på ydre Nørrebro.
Projektet handler om at skabe rammer for undervisning og optræden med dans sang og rytme relateret til børnenes forskellige kulturelle baggrunde. Global Kidz arrangeres som et fritidstilbud, hvor børnene modtager undervisning af professionelle herboende kunstnere, der med deres ekspertise og indsigt giver børnene kendskab til forskellige kulturelle traditioner.
Global Kidz lægger vægt på at børnene kommer ud og optræder og får gode succesoplevelser, samt at der skabes positive fællesskaber, samt at forældrene inddrages i Global Kidz’ aktiviteter.
Global Kidz blev stiftet som en frivillig børne- og ungdomsforening d. 16. september 2009. Til bestyrelsen blev valgt Laila Hammouti som formand/kvinde, Charlotte Andreasen næstforkvinde, Nadia Mouna Cakmak til kasserer. Alle børn i aldersgruppen kan deltage i foreningens aktiviteter.
Klik her og læs en artikel om vores forkvinde Laila’s frivilliges indsats.
Det er foreningen Global Generation, der har taget initiativ til projektet Global Kidz.
Projektet Global Kidz har modtaget økonomisk støtte fra; Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalgs Udviklingspulje, Brobygningspuljen, Vi Kbh’r’ – puljen, SummerCamp-puljen, samt Nørrebro-puljen, desuden en privat donation fra Lotte Porsing.
Projektet er desuden støttet af Rådmandsgades Skole der stiller lokaler til rådighed.
Aktiviteter i 2009
Global Kidz startede sine aktiviteter i maj 2009, hvor børn fra Nørrebro deltog i undervisning 3 timer ugentlig i både bollywood med den indiske dansere Murari Lal Saini, og afrikansk dans med den ghanesiske danser og musiker Michael Domfeh. Det 2 måneder lange forløb, blev afsluttet med en flot optræden på Nørrebro Bibliotek.
Global Kidz deltog desuden i Rådmandsgades Skoles idrætsuge hvor ca. 300 elever deltog i workshops.
Desuden deltog Global Kidz i Københavns Kommunes SummerCamp- projekt med 2 uge-workshops efterfulgt af endnu en sprudlende optræden under Kulturhavn.
I efteråret har der været 2 hold; ét for 0. – 2 klasse og ét for 3. – 7. klasse, hvor børnene er blevet undervist i bollywood med Murari, arabisk mavedans med Hannah Corine, samt afrikansk dans med Michael Domfeh.
I efterårsferien tilbød Global Kidz gratis workshops på Hillerødsgade Skole med afsluttende optræden for familier og andre borgere på Nørrebro-bibliotek.
Global Kidz har desuden optrådt til;
- Københavns Kommunens Miljo og Teknik’s arrangement for 1. spadestik af fornyelsen af Bananna Park på Nørrebro.
- International Dag 2009 ved søerne i København.
- Eidfest, Rådmandsgades Skole Forårsmarked, i en Børnehave m. fl.
- Åbningsarrangement af projekt Åben skole på Rådmandsgades Skole.
- Nørrebro Bibliotek i Bragesgade.
- Birkerød Kulturnat.
- Afslutningsarrangementet i Nørrebrohallen for områdefornyelse i Mimersgadekvarteret.
- Kvinde/pigefestivalen Ta' Rummet.
Når Global Kidz har været ude og optræde, har vi næsten altid afsluttet aktiviteterne med at publikum inviteres op til dans, sammen med undervisere og børnene i deres kostumer. Med stor begejstring fra både forældre, søskende, venner og andre interesserede.
Mikala Hoff Skovgaard er ansat som projektleder. Mikala har en baggrund som danser, underviser og kulturarrangør, og har desuden været ansat som lærer på Rådmandsgades Skole.
Til venstre ses Global Kidz fra øverst og ned til optræden i Nørrebrohallen d. 2. november. Igen i november til pigefestivallen Ta Rummet og sidst på Nørrebro Bibliotek i oktober 2009.
|