Crews + Showhold
Global Kidz har pt. 3 crews og 1 showhold.
Vores crews er for dansere, der ønsker mere end ugentlig undervisning. Her bliver du en del af et ambitiøst crew med fokus på fællesskab, udvikling, shows og konkurrencer. Sammen træner vi målrettet, udfordrer hinanden og skaber uforglemmelige oplevelser både på og uden for scenen.
At være med i et crew eller showhold, giver mulighed for at fordybe sig i dansen med længerevarende træninger, optræde og få en masse gode erfaringer.
I vil bl.a. styrkes i jeres teknik, musikalitet og samarbejde, ved at arbejde med koreografier samt styrke jeres inviduelle udtryk som danser. Du vil ikke blot forbedre dig som individuel danser, men også opleve glæden og styrken ved at være en del af et hold og udvikle jer sammen.
Optagelse på et crew eller showhold sker via audition, som vi afholder løbende efter behov.
Hold øje med vores hjemmeside på forsiden under Nyheder eller følg os på Instagram for opdateringer.
Kontakt os på info@globalkidz.dk, hvis du ønsker at booke et af vores crews til event, musikvideo m.m.
Afro Generation
Undervisere: Owayoua
Global Kidz er super glade for at annoncere at vores ene showhold der startede i 2025, nu videreudvikler sig til et nyt crew!
I Afro Generation skal vi dykke ned i forskellige afro-dansestile fra det afrikanske kontinent. Du vil lære trin, navne, historier og koreografier. Vi laver fede shows med fortællinger, som vi sammen finder på i fællesskab. Du vil også lære om freestyle og blive tryg ved at stå alene på scenen og udtrykke dig med dansen.
𝘿𝙚𝙩 𝙛𝙤𝙧𝙫𝙚𝙣𝙩𝙚𝙧 𝙫𝙞 𝙖𝙛 𝙙𝙚𝙡𝙩𝙖𝙜𝙚𝙧𝙣𝙚:
⟡ At du kommer til tiden og siger til, hvis du er forhindret
⟡ At du øver derhjemme og møder op klar til at give den gas
⟡ At du hjælper dine holdkammerater, hvis du kan
⟡ At du respekterer underviseren og er med til at skabe en god stemning
⟡ At du er modig og giver den gas!
Der trænes 2 gange om ugen 1.5 time pr. gang, der forventes at kunne deltage i ekstra træninger op til events, shows m.m.
Tilmelding på dette hold er kun efter aftale.
Holdet er pt. fyldt, men er dit barn interesseret i at starte, så skriv en mail til os på tilmelding@globalkidz.dk
Global Legacy
Undervisere: Datif + gæstelærere
Global Legacy blev grundlagt i 2017 og startede som konkurrencehold under navnet Team Global Kidz. I dag er det et elitecrew med speciale i afro- og dancehall-stilarter, bestående af dansere i alderen 16–20 år.
Optagelse i Global Legacy foregår ved audition, hvorefter coaches og crew i fællesskab afgør, hvem som kan optages. Nye medlemmer forventes at deltage i de to faste ugentlige træninger samt evt. ekstratimer for at nå op på crewets niveau inden for stilarterne. Deltagelse i shows og konkurrencer sker efterhånden som de nye dansere vurderes at være klar til det.
Team Global Kidz
Undervisere: Atif & Iben + gæstelærere
Team Global Kidz er et af Danmarks førende afro show- og konkurrencecrew for børn og unge, der startede i 2022. Crewet træner primært forskellige afro-stilarter såsom Azonto, Amapiano, Afrohouse, Cupé Decalé, suppleret med Dancehall og andre stilarter.
De har optrådt til en lang række sociale og kulturelle arrangementer bl.a. i GAME StreetMekka, Internationalt Røde Kors, Bilfri Søndag og været med i forestillingen Ungdomsliv. Derudover har de deltaget i battles og konkurrencen Danmark Danser.
I Team Global Kidz handler det om at dele sin glæde for afrodans med hinanden, være en del af et stærkt fællesskab og udvikle sit talent ved at udfordre sig selv.
Fokus på crewet er deltagernes danseudvikling, at have det sjovt sammen og komme ud og lave shows til forskellige lejligheder.
Fra august 2026 vil crewet blive ledet af de to nye coaches Atif og Iben – en stærk kombination af to dygtige og erfarne dansere og undervisere, der vil hjælpe jer med at udvikle jer – både individuelt og som et stærkt fællesskab.
Noget af undervisningen foregår på engelsk, da Atif er engelsktalende, og i vil også kunne opleve internationale gæsteundervisere.
Der trænes 2 gange om ugen 1.5 time pr. gang, der forventes at kunne deltage i ekstra træninger op til events, shows m.m.
AUDITION 19. AUGUST 2026
LÆS MERE OG TILMELD DIG HER
Showhold – Maisatou & Michalina
Undervisere: Maisatou & Michalina
Dette Afro Fusion showhold for 11 år+, blev oprettet i 2024 og køres af de to seje coaches Maisatou og Michalina. I får 1 times undervisning ugentligt, samt kommer ud og optræder til forskellige events.
Dette hold er for jer, der ønsker at udvikle jeres dansetalenter og har lyst til at optræde ved forskellige arrangementer flere gange om året. I denne time vil I lære de fundamentale trin i Dancehall og Afro, som skal være med til at styrke jeres kompetencer inden for disse stilarter. I kan se frem til en masse fede koreografier og uforglemmelige oplevelser!
For at blive optaget på dette hold, skal du tage en prøvetime inden tilmelding, hvor underviserne vurderer om man passer til holdet.
Du kan booke din prøvetime her.
nyhedsbrev
Vi udsender regelmæssigt et nyhedsbrev med informationer om undervisning, workshops, events og anden nyttig viden for vores elever i Global Kidz.
Abonnér, hvis du vil holdes underrettet.
