Områdefornyelsen _ Krakas Plads

Gratis danseforløb på Krakas Plads

Kom og dans Afro Fusion med Global Kidz på Krakas Plads!

Er du vild med Afrobeats, dans og gode vibes? 🔥 Så læs med her!

Områdefornyelsen ved Skjolds Plads og Global Kidz inviterer til et sjovt og energifyldt danseforløb med underviser Sandra Merveille – helt gratis og uden tilmelding! ✅

Glæd dig til masser af energi, fede koreografier, musik, smil og et trygt fællesskab, hvor alle kan være med, uanset niveau. Du skal ikke medbringe andet end en vandflaske og godt humør 😁

Praktisk information
Hvor: Krakas Plads, Nørrebro
I tilfælde af regn rykker vi inden for – hold dig opdateret på vores Instagram story
Hvornår: Torsdage kl. 16.00–16.45 for 6-8 årige og kl. 16.45–17.45 for 9-12 årige.
Periode: 3. september – 8. oktober 2026
Det er gratis, du dukker bare op. Tilmelding ikke nødvendig.

Om underviser Sandra Merveille
Sandra har danset, siden hun var 7 år, og har gennem årene opbygget stor erfaring – både som danser og underviser. Hun har deltaget i konkurrencer i Danmark og Europa, er uddannet fra Flow Dance Academy i København og har videreudviklet sin dans gennem et studieforløb i Paris.

Sandra brænder for at skabe et trygt og inspirerende rum, hvor børn kan udvikle sig, udforske deres kreativitet og mærke glæden ved dansen.

På hendes hold er der fokus på rytme, seje koreografier, musikalitet, teknik og masser af energi – altid med plads til at være sig selv og have det sjovt undervejs.

Om Global Kidz
Global Kidz er et socialt og kulturelt dansefællesskab med rødder på Nørrebro, som tilbyder dans for børn, unge og voksne i København.

Vi bruger dans og kultur som metode til at skabe kulturforandring, fællesskab og glæde blandt børn og unge og arbejder for at skabe inkluderende og positive fællesskaber.
Tags: No tags

Comments are closed.